Et symbol på menneskets mytisk-poetiske møde med naturen er vindharpen. Denne fascinerende genstand har inspireret mange, blandt andet forfatterne William Heinesen i “De fortabte spillemænd” (1950) og Jean Giono i “Stjernesangen” (1966). I begge værker bruges vindharpen som et symbol på menneskets dybe forbindelse til naturen. Ligesom en vindmølle er vindharpen menneskeskabt, men i stedet for at producere energi, frembringer den en himmelsk musik ved at fange vindens kraft.

Vindharpens Teknik og Magi

Vindharpen fungerer ved at vinden sætter dens strenge i bevægelse, hvilket skaber stillepunkter forskellige steder på strengene. Disse stillepunkter muliggør strengenes overtoneleg. Ved svag vind deles strengen i to dele ved et knudepunkt, og hver del svinger en oktav højere end hele strengen ville. Stærkere vind opretter flere stillepunkter, hvilket giver os fjerdedele og sekstendedele af strengens længde, og således kan hver streng svinge fra dybe toner til store tonehøjder. Med flere forskelligt stemte strenge skaber vindharpen et lydbillede af klokker, krystaller og fuglesang – en lyd så karakteristisk for vindharpen.

En Rejse Gennem Historien og Mytologien

Vindharpen er teknisk set en citer, da dens strenge ligger langs med instrumentets klangbund. Den kaldes også æolusharpen efter vindguden Æolus fra græsk mytologi. Efter renæssancen blev vindharpen i Europa set som et symbol på mennesket, hvor Gud indblæste sjæl i et automatisk instrument. For blot hundrede år siden var vindharpen et populært musikinstrument, der symboliserede forskellige aspekter af menneskelivet. For nogle repræsenterede den menneskets ufrihed – at blive ført af vinden, hvorhen den blæser. For andre symboliserede den skaberkraften, der gennemstrømmer alt levende.

Vindens Gud og Naturfolkenes Opfattelse

Hos mange naturfolk findes opfattelsen, at en himmelgud, ofte med kun et ben, behersker vinden og bringer regn, så planter, dyr og mennesker kan trives. Overalt hvor man har spillet på strengeinstrumenter, har man forsøgt at lade vinden spille på dem. Den kinesiske digter Po Kiu (771-846) beskrev, hvordan han hængte sin lut mellem to grene og lod vinden skabe musik uden anstrengelse. Ligeledes nævnte den svenske etnograf Karl G. Izikovitz i sin bog “Music and Musical Instruments of the South American Indians” (1933), at vindharpen også var kendt blandt indianere i Guyana, hvor de satte en bambusciter op i vinden for at få den til at spille.

Vindharpen i Vores Civilisation

Tilbage i vores civilisation beskrev den danske filosof Harald Høffding i “Den store Humor” (1916), hvordan æolusharpen kunne skabe stemningsfulde toner midt i en kold og rå virkelighed. Han sagde: “Det er koldt og råt i dag. En skarp vind farer gennem de bladløse træer. Men denne vind frembringer i æolusharpen på det hus, jeg bor i, stemningsfulde toner, en lang dyb beroligende klang. Således kan værdiernes rige åbenbare sig midt i virkelighedens råkolde verden.”

Vindharpens Symbolik og Betydning

Vindharpen er et kraftfuldt symbol på vores forhold til naturen. Den viser, hvordan menneskeskabte genstande kan interagere med naturens kræfter for at skabe noget smukt og meningsfuldt. Vindharpen minder os om, at vi er en del af naturen, og at vi kan finde harmoni og skønhed ved at lytte til og arbejde med naturen snarere end imod den. Dette møde mellem menneske og natur, repræsenteret ved vindharpen, opfordrer os til at værdsætte og beskytte vores naturlige omgivelser og finde måder at leve i balance med verden omkring os.