På Papua Ny Guineas ambassader og konsulater verden over kan forretningsfolk få fat i en brochure kaldet “Orientering for udenlandske forretningsfolk” (Papua New Guinea – Country of Challenge & Opportunity, Dep. of Industrial Development – Dep. of Foreign Affairs & Trade).

Denne brochure fra “Ministeriet for Industriel Udvikling” og “Ministeriet for Udenlandske Anliggender & Handel” promoverer landet som verdens sidste uopdagede investeringsparadis: “Landets ungdommelige karakter, både geologisk og samfundsmæssigt, giver et enormt udviklingspotentiale.

Der er unikke muligheder inden for kobber- og guldudvinding, tropiske træafgrøder (kaffe, kakao, kopra), fiskeri (tun) og skovbrug.

PNG tilbyder fordele, der adskiller det fra mange andre lande, herunder politisk stabilitet. Landet er fundamentalt demokratisk, hvor traditionelle landsbyer er baseret på et naturligt demokrati, hvor alle vigtige beslutninger træffes i fællesskab. PNG har adopteret Vestens parlamentariske system, indført af den tidligere australske koloniale administration.”

En Historie om Kolonialisme og Selvstændighed

Papua Ny Guinea (PNG) udgør den østlige del af øen Ny Guinea med omkringliggende øer. Nordområdet, Ny Guinea, og sydområdet, Papua, kom i 1884 under henholdsvis tysk og engelsk overherredømme.

I 1906 overdrog England Papua til Australien, som efter Første Verdenskrig også overtog det tyske New Guinea som mandatområde. I 1945 blev PNG samlet som FN-område under Australiens formynderskab.

I 1975 opnåede området selvstændighed. Denne selvstændighed ændrede dog ikke de udenlandske kapitalinteressers betydning for PNG’s økonomi og politik. I 1970’erne skete den store forandring, hvor multinationale selskaber og store udenlandske banker langsomt overtog den australske stats rolle ved at finansiere og investere i PNG.

Økonomiske Drømme og Realiteter

“Orienteringen” afslører regeringens interesse i at basere landets økonomiske fremtid på afhængigheden af udenlandske investeringer. En lille elite af politikere, administratorer og store jordbesiddere profiterer på denne forbindelse, samtidig med at de taler om en “spredningseffekt” til resten af befolkningen.

Der satses på yderst kapitalintensive projekter inden for skovbrug, fiskeri og minedrift, som for eksempel kobberminerne på øen Bourgainville.

Firmaet bag Bourgainville Copper Company er en underafdeling af det australske Conzinc Rio Tinto, som igen er en underafdeling af det britisk funderede Rio Tinto Zinc. Her benyttes computerstyrede 100-200 tons lastbiler, som kun få lokale er uddannet til at føre.

Lokalsamfundets Kamp for Jordrettigheder

Den påståede spredning af faglig viden, mulighed for produktionsinvestering og serviceydelser til de små selvforsynende landsbysamfund er svær at få øje på. Størstedelen af den lokale arbejdskraft er ufaglært, og servicesektoren forsvinder, når minedriften stopper og ressourcerne er udtømt.

Ministerierne skriver i “Orienteringen”, at deres interesse i udenlandske investeringer afspejler en generel enighed i befolkningen, men realiteten er, at folk ofte modsætter sig at sælge deres jord til staten og de udenlandske selskaber.

Staten ejer kun omkring 10% af PNG’s jord, hovedsagelig i byområderne, mens ejendomsretten til de resterende 90% ligger hos klanerne. For klanerne er jorden grundlaget for fællesskabet, hvor den enkelte kun har brugsretten.

Jordlovene og Klanernes Magt

Når provins- eller nationalregeringen ønsker at ekspropriere jord, er klanlederne i deres gode ret til at nægte at sælge. PNG’s jordlove garanterer ukrænkelighed af traditionel, klanbaseret jordbesiddelse. Staten og selskaberne kan leje jord, men kun i op til 25 år. Der er en tydelig magtforskydning i det politiske system, hvor landsby- og klanledere står stærkt. De fører retssager om kompensation for eller tilbagelevering af landområder, som er blevet frataget dem, eksempelvis dele af Port Moresbys område. Dette sker også som led i en aktiv protest mod “udvikling”.

Den Melanesiske Livsstil

Ministerierne forsøger at lokke udenlandske investorer med en natur fuld af rigdomme, men de er nødt til at tage højde for “The Melanesian Way” – den melanesiske livsstil, der i sin traditionalisme indebærer et moderne økologisk natursyn. PNG’s befolkning værdsætter deres naturlige miljø og ser udvikling gennem et bæredygtigt og fællesskabsorienteret perspektiv. De traditionelle værdier og demokratisk beslutsomhed i landsbyerne spiller en afgørende rolle i, hvordan udviklingsprojekter vurderes og implementeres.

Økologisk og Bæredygtig Udvikling

Papua Ny Guineas fremtid afhænger af at finde en balance mellem økonomisk udvikling og bevarelse af miljøet og de kulturelle værdier. Det er klart, at mens landet har et enormt udviklingspotentiale, skal investeringer ske med respekt for lokalbefolkningens rettigheder og jordbesiddelse. Multinationale selskaber og udenlandske investorer skal indgå i ægte partnerskaber med lokale samfund for at sikre, at udviklingen er bæredygtig og gavnlig for alle parter.

Afsluttende Tanker

PNG står ved en skillevej, hvor balancen mellem økonomisk vækst og beskyttelse af traditionelle livsformer er afgørende. Udenlandske investorer ser landet som et nyt investeringsparadis, men det kræver en fin afbalancering af interesserne for at sikre en bæredygtig fremtid. Ved at respektere de traditionelle ejerskabsformer og lokale beslutningsprocesser kan Papua Ny Guinea blive et eksempel på, hvordan økonomisk udvikling kan gå hånd i hånd med bevarelse af kultur og miljø.